Landsfinalen i Projekt Edison

National finale- Danish Entrepreneurship Award:

Den nationale finale for Projekt Edison afvikles som en del Danish Entrepreneurship Award i Fredericia den 16. nov. 2017. Her mødes elever, studerende, lærere og undervisere fra hele undervisningssektoren. Formålet for dagen er at sætte fokus på innovation og Entreprenørskab, samt at skabe mulighed for læring, inspiration og sparring. I 2016 var der mere end 7000 deltagende til  Entrepreneurship Awarden i Fredericia. Du kan læse meget mere om de mange spændende oplæg og arrangementer for Danish Entrepreneurship 2017 på www.award2017.dk

Finaledeltagerne til Projekt Edison får hver en stand, hvorfra de skal præsenterer deres ide/ prototype. Eleverne vil blive bedømt af dommere som har vinden og kendskab til innovation og entreprenørskab i undervisning. Derudover vil der ofte også være dommere som har baggrund i erhverslivet. Grupperne vil blive bedømt tre gange. Og vil have ca. 8 minutter til at pitche og fremlægge deres ide og prototype. Derudover vil der være to minutter hvor dommerne kan stille uddybende spørgsmål. Du kan læse mere om sidste års Edison vindere, og deres proces under "Inspiration".