Projekt Edison på Erritsø Fællesskole

Projekt Edison fra begyndelsen

Majbritt Larsen har arbejdet som lærer i 15 år og har været med i Projekt Edison lige siden begyndelsen. På Erritsø fælleskole, hvor Majbritt er lærer, har de en profil der hedder innovation og bevægelse. De stræber efter at alle elever kommer til at have med innovation at gøre i løbet af deres skoletid og det er deres deltagelse i Projekt Edison en stor hjælp til. 

 

Majbritt fortæller at ”Det bedste ved at være med er at de fleste kommer og er mega glade for det de har lavet. Det er fedt at se hvordan eleverne kommer til at sidde og nørde i noget. En af eleverne sagde til mig at han var lidt skeptisk i starten, men at han fangede det lige pludselig og da han skulle i gang med at arbejde med hænderne, blev det mega fedt”. Hun forsætter ”Når vi kører Projekt Edison får eleverne mere ejerskab og så er man selv nød til at søge viden, man ser nogle børn tage mere initiativ”

 

Igennem arbejdet med Projekt Edison har Majbritt lagt stor vægt på processen. ”Jeg syntes processen er den vigtigste. Vi har fokus på hvad der kan gå galt og hvilke fejltyper der opstår. Det er fedt at vi får snakket om det og det er meget sundt for børnene at de lærer at man godt må lave fejl”.

 

Team Plastico 

Valther fra 7.c på Erritsø Fælleskole deltager i år i Projekt Edison med hans gruppe ”Plastico”. Deres idé går ud på at der skal være pant på alt plastik. Så når man aflevere sit plastik på genbrugspladsen får man uddelt nogle værdimærker og igennem sponsoraftaler kan man så bruge de mærker til at købe ting for i udvalgte butikker. Han fortæller her om hvordan det har været at deltage i Projekt Edison ”Det har været sjovt, jeg har prøvet det før og jeg ved hvor langt man kan nå med sådan et projekt her. Det har været sjovt at udvikle sig i den proces der har været”.

 

Du kan læse mere om Projekt Edison her.