Kronprins på besøg

I uge 45 har Skolen på Strandboulevarden entreprenørskab på skemaet, hvor alle elever arbejdede på højtryk med deres egne innovative ideer. De var midt i deres idégenereringsproces, da de fik besøg af H.K.H Kronprins Frederik.

 

6.u var glade og imødekommende, da de tog imod Kronprins Frederik onsdag d. 4. november. Det fornemme besøg skyldes Kronprinsens interesse i arbejdet, som Fonden for Entreprenørskab udfører. Klassen deltager nemlig i den landsdækkende opfinderkonkurrence Projekt Edison, som har til formål at få elever til at stifte bekendtskab med koncept- og produktudvikling. Konkurrencens tema er i år Værdifulde Fællesskaber.

 

Eleverne arbejdede intensivt på deres ideer, men delte ud med stor entusiasme og stolthed, da Kronprins Frederik spurgte ind til de forskellige ideer. Der var alt fra ældre-patruljegruppen, et anti-mobnings armbånd og et program som skulle forhindre folk i at skrive grimt til hinanden på de sociale medier. Dette program skulle fungere som en stopklods på telefonen, hvis man prøver at sende en grim besked til en anden. Stopklodsen forhindrer det og sender det tilbage til afsender. 

 

Gruppen AMA som arbejder med et anti mobnings-armbånd forklarer om deres tanker omkring ideen. Meningen er at der er en chip i armbåndet, som udløser en alarm. Alarmen begynder at larme, hvis den opfanger grimme ord. En besked vil blive sendt videre til læren, der kan hjælpe eleven, hvis de bliver udsat for mobning. Da eleverne var midt i deres proces er ideen stadig ret ny og ikke finpudset. 

 

Dette var blot nogle blandt de mange spændende ideer, som Kronprinsen kunne høre om onsdag d. 4. november 2019.