Aqua Planning
En glad gruppe på 3 elever fra Vestergårdsskolen i Aarhus vandt tredjepladsen ved landsfinalen i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2017.
De 3 elever med teamnavnet Aqua Planning bestod af Signe Marie Lund, Mads Søndermark Bentzen og Ida Hasselgren og vandt 4.000 kr. for deres ide, som skulle falde ind under temaet Vand på godt og ondt. Deres ide gik ud på at lægge et linjedræn i vejen, som kan føre regn væk, når det regner meget eller kommer skybrud.
Gruppen har arbejdet med Projekt Edison henover efteråret og har lært en masse af processen
- Det er helt vildt sindssygt og helt surrealistisk. Det har været mega spændende at arbejde med det her, og vi har lært en hel masse. Vi har bl.a. lært, hvordan man kommer igennem en designproces, vi har lært meget om emnet vand, og også hvordan man kontakter fremmede mennesker